
1 / 2

2 / 2
Foyerblues med Lothar & Nande
Skolevej 5, 9990 Skagen
Når Tim Lothar & Peter Nande indtager scenen, bringer de en ægte og kærlig hyldest til den rå, autentiske blues fra Mississippi-deltaet. Publikum inviteres med på en musikalsk rejse fuld af intensitet, nærvær og en god portion lune – alt sammen leveret med stor teknisk kunnen og et glimt i øjet.
Lothar er en mesterlig guitarist, der spiller med både nerve og dybde. Med sin hæse og følelsesladede vokal ledsager han sig selv på en hjemmelavet kufferttromme og low-hat, som han styrer med fødderne – en ægte énmandsrytmisk kraft.
Ved hans side står Nande, som med sin energiske udstråling og kreative tilgang til instrumenter gør hvert show til en oplevelse ud over det sædvanlige. Han er en dygtig mundharpespiller og sanger, men krydrer også koncerten med alt fra jødeharpe og jug til skeer, bones, vaskebaljebas – og endda en lyserød gris – hvilket giver musikken både karakter og et humoristisk twist.
Deres samspil er afslappet og naturligt, og resultatet er en levende og sanselig koncert, hvor både øjne og ører forkæles. Her får publikum blues med sjæl, glimt og kant – serveret med stor musikalitet og spilleglæde.
LINE-UP
Tim Lothar – vokal, guitar, kufferttromme, low-hat
Peter Nande – vokal, mundharpe, bones, jug, jødeharpe, vaskebaljebas, lyserøde grise
Peter Nande – vokal, mundharpe, bones, jug, jødeharpe, vaskebaljebas, lyserøde grise
Praktisk information
Billetten inkluderer 1 øl eller vand
Koncerten varer 2x50 minutter
Dørene åbnes kl. 12.30
Der er ikke nummererede pladser
Dørene åbnes kl. 12.30
Der er ikke nummererede pladser
Næste ledige events


Sep 13 1:00 PM-3:00 PM
Foyerblues med Lothar & NandeSkolevej 5, Skagen
Om Toppen af Danmark
Velkommen til Vendsyssel og hele Toppen af Danmark
Vendsyssel, der med rette kan beskrives som en 3000 km² stor ø, ligger på toppen af Danmark, mellem to have med Skagerrak til styrbord og Kattegat til bagbord, når man ser øen på et kort, som dem der hang i klasseværelserne med nord opad.
Vendsyssel er faktisk på størrelse med Gotland i Sverige eller ca. 3 gange så stor som Rhodos i Grækenland. Det er til gengæld let at komme hertil. Der er nemlig masser af broer og både små og store færger fra ind- og udland til Vendsyssel.
Vendsyssel er så godt forbundet med fastlandet, at selv de lokale indbyggere ofte helt glemmer, at de reelt bor på en ø. Medmindre man tager turen til Vendsyssel med en af de små hyggelige fjordfærger fra Jylland eller de store luksuriøse færger fra Norge og Sverige til Frederikshavn eller Hirtshals, opdager man nærmest ikke, at man forlader det europæiske fastland, når man på 1 – 2 minutter har passeret f.eks. Limfjordbroen i Aalborg eller tunnelen under fjorden på motorvejen E45.
Selvom havet på begge sider af de lange øst- og vestvendte kyster i Vendsyssel kan vise tænder og give besøgende spektakulære oplevelser, når elementerne raser, er klimaet og personligheden i Vendsyssel rund og mild. Måske fordi Vendsyssel, på trods af at vi er placeret midt mellem 2 have, også at finde i smørhullet mellem Norge og Sverige; beskyttet af de norske og svenske fjelde. Det kan også være en af grundene til, at lyset ændrer sig, desto længere du kommer nordpå i Vendsyssel, hvor toppen af Danmark i Skagen i generationer har tiltrukket kunstnere og kreative sjæle med sit unikke lys og rekordmange solskinstimer, året rundt.