
1 / 3

2 / 3

3 / 3
Fællesspisning på Color Hotel Skagen
Gammel Landevej 39, 9990 Skagen
Som den perfekte afslutning på en dejlig dag sammen med alle de andre deltagere til Skagen VinterbaderFestival – kan du glæde dig til hyggeligt samvær ved langborde, social dining med lækre deleretter ved bordene og livemusik med Mads Vejen, der med sin guitar fylder rummet både med velkendte klassikere og ny musik.
Kom gerne tidligt – baren er åben!
Praktisk information
Fællespisning med lækre retter serveret som deleretter
Musikalsk underholdning med Mads Vejen fra kl. 20.00 Prisen er ekskl. drikkevarer
Musikalsk underholdning med Mads Vejen fra kl. 20.00 Prisen er ekskl. drikkevarer
Næste ledige events


Jan 24 7:00 PM-10:00 PM
Fællesspisning på Color Hotel SkagenGammel Landevej 39, Skagen
Om Toppen af Danmark
Velkommen til Vendsyssel og hele Toppen af Danmark
Vendsyssel, der med rette kan beskrives som en 3000 km² stor ø, ligger på toppen af Danmark, mellem to have med Skagerrak til styrbord og Kattegat til bagbord, når man ser øen på et kort, som dem der hang i klasseværelserne med nord opad.
Vendsyssel er faktisk på størrelse med Gotland i Sverige eller ca. 3 gange så stor som Rhodos i Grækenland. Det er til gengæld let at komme hertil. Der er nemlig masser af broer og både små og store færger fra ind- og udland til Vendsyssel.
Vendsyssel er så godt forbundet med fastlandet, at selv de lokale indbyggere ofte helt glemmer, at de reelt bor på en ø. Medmindre man tager turen til Vendsyssel med en af de små hyggelige fjordfærger fra Jylland eller de store luksuriøse færger fra Norge og Sverige til Frederikshavn eller Hirtshals, opdager man nærmest ikke, at man forlader det europæiske fastland, når man på 1 – 2 minutter har passeret f.eks. Limfjordbroen i Aalborg eller tunnelen under fjorden på motorvejen E45.
Selvom havet på begge sider af de lange øst- og vestvendte kyster i Vendsyssel kan vise tænder og give besøgende spektakulære oplevelser, når elementerne raser, er klimaet og personligheden i Vendsyssel rund og mild. Måske fordi Vendsyssel, på trods af at vi er placeret midt mellem 2 have, også at finde i smørhullet mellem Norge og Sverige; beskyttet af de norske og svenske fjelde. Det kan også være en af grundene til, at lyset ændrer sig, desto længere du kommer nordpå i Vendsyssel, hvor toppen af Danmark i Skagen i generationer har tiltrukket kunstnere og kreative sjæle med sit unikke lys og rekordmange solskinstimer, året rundt.